Sweet Spots banner

•Om Sweet Spots


Vandreferie som passion

Sweet Spots’ baggrund
Din aktive ferie er udviklet og handmade af Lise Havsholm, og jeg er selv med som rejse- og vandreleder på din ferie. Mit udgangspunkt er den bedst mulige ferie og ikke den billigst mulige. En aktiv ferie med god tid til det hele – også til fordybelse – i smukke, rene og rolige omgivelser.

Det er 30 år siden at jeg uddannede mig som rejseleder hos AOF. Lige siden har jeg med stor glæde tilrettelagt og ledet vandreture i Europa og på Kap Verde for danske grupper. Først for Ullers Vandrerejser og fra 1995 – 2012 for Ruby Rejser.

Med tiden har jeg fået lyst til at skrue lidt ned for de fysiske aktiviteter og skrue op for andre oplevelser som kultur og wellness. Til dette formål har jeg kreeret nicherejsebureauet – Sweet Spots. Mit nye koncept indebærer også at du bor på spændende, små, hideaways hoteller langt væk fra masseturismen, og hvor det er en oplevelse i sig selv at bo på hotellet og nyde dets gastronomi og faciliteter. Jeg foretrækker hoteller med en “grøn” profil, der satser på bæredygtighed.

En ferie med Sweet Spots er lavet specielt til dig der holder af at færdes i naturen uden de store fysiske anstrengelser, og som vægter høj kvalitet og god service. Din vandreferie er udvalgt efter de bedste opskrifter på ferieoplevelser der tilsammen danner et mønster af sweet spots.

Navnet Sweet Spot
kan oversættes til et helt unikt sted. Men man bruger også udtrykket sweet spot for følelsen af harmoni, der opnås når alt går op i en højere enhed. Det er det, der er mit ønske for din ferie med Sweet Spots.

NB! Stamgæster får en præmie. Jeg holder meget af mine stamgæster, og synes de skal belønnes for deres indsats og udholdenhed. Derfor strikker jeg sokker til dig, som du får overrakt når du har været på 5 vandreferier med mig som leder.

liseh.jpg

Min adresse:

Sweet Spots for Walking & Wellness
ved Lise Havsholm
Rungsted Plads 10, 3.tv.
2200 København N

Mobil 30264469

Mail: info@sweetspots.dk

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1973

CVR 31136520. Sweet Spots er en enkeltmandsvirksomhed.


Get spoiled in unspoiled nature

© Sweet Spots ved Lise Havsholm | Mail: info@sweetspots.dk | RGF nr. 1973