Sweet Spots banner

•Østrig Obergurgl


Obergurgl, 1.930 m.o.h. i Ötztal, Tyrol

Det er 30 år siden jeg startede som vandreleder. Og det var i Obergurgl. Så for mig er det ‘at komme hjem’ når jeg rejser dertil. Og det er en fornøjelse hver gang at vise gæsterne den smukke og afvekslende natur som de bliver så begejstrede for.

Haflinger hest

 

 

 

 

 

 

 

 


Haflinger hestene går frit ved Obergurgl

Du bor på Hotel Alpenland der efter endnu en stor renovering i 2017 er i topklasse. Skønne, lyse værelser og pragtfulde middage med gode vine. Det unge værtspar søger for en afslappende og humoristisk stemning.

Gennem årene er der kommet tre nye lifter omkring Obergurgl, og der er også kommet nye lifte i Sölden som vi tager med.


Obergurgl, 1.930 m.o.h. Her ender asfaltvejen og man kan kun komme videre til fods


Denne lettere vandreferie har fokus på gletsjere

I løbet af ugen kører du med lifter op til tre bjergtoppe omgiver af gletsjere, har god tid til at nyde udsigten fra toppen og en kop kaffe, inden du kører ned igen. Der kan være koldt og barsk på toppen, så vi vandrer længere nede langs bjergsider, gennem dale og følgende vandløb. 

I Ötztal hvor Obergurgl er beliggende, har man udvidet den lokale buskøreplan så man let kan komme rundt i området uden store ventetider. Hvilket vi benytter os af de fleste dage på denne lettere vandreferie til Obergurgl.

Fra Obergurgl fører en kabinelift op til Hohe Mut, 2.653 m.o.h. hvorfra der er udsigt til 21 gletsjere. Du får et Ötztalercard så du kan kører derop gratis efter vandreturen og nyde udsigten, – hvis det skulle være. Liften lukker kl. 16.00.

Med dit Ötztalercard kan du også tage bussen gratis til Timmelsjochpasset, 2.609 m.o.h. Det tager kun 15 min. til begge steder, og der ligger en restaurant på bjergtoppene.

Vandreferie Obergurgl - På toppen af Hohe Mut
Udsigt fra Hohe Mut. Grænsen til Italien går langs bjergtoppene


J
eg kender Obergurgl som min egen bukselomme, så dette skønne vandreområde skal naturligvis med i Sweet Spots’ tilbud om unikke vandreferier, også selv om hotellet ikke er ensomt beliggende, men ligger i en meget lille landsby.

Obergurgl består af en lille samling huse, bondegårde og hoteller, beliggende over trægrænsen 1.930 m.o.h. tæt på de højeste bjerge i Ötztal (tal=dal) og Timmelsjockpasset der danner grænsen til Italien. Her er der altid frisk luft og for det meste højfjeldssol.

Du bliver omgivet af blomstrende enge, rislende vandløb og vandfald samt fritgående køer med klokke om halsen. Højere oppe danner nogle af Ötztaler Alpernes hundrede bjergtoppe med gletsjere en smuk ramme om byen.

Ötztal er et af de smukkeste og mest afvekslende vandreområder i den vestlige del af Alperne i Østrig – uden at være overrendt. Der er stille og fredeligt på stierne og plads på de mange hyggelige hytter der er strøet ud over bjergene. Det perfekte sted til afstresning.

Læs om hotellet for vandreferien til Østrig her

Se dag-dag program for vandreturene i Østrig her

Se tidspunkter og priser for vandreferien til Østrig her

vandreferie-tyrol-hohe-mut-hytten.jpg
Den ny restaurant på Hohe Mut hvor vi lytter til levende musik på terrassen


Get spoiled in unspoiled nature

© Sweet Spots ved Lise Havsholm | Mail: info@sweetspots.dk | RGF nr. 1973