Sweet Spots banner

••Mallorca Petit Hotel


To små landsteder på Mallorca

Langt ude på landet i den lille landsby Moscari med knap 200 indbyggere, ved foden af bjergene Serra de Tramontana, har Sweet Spots fundet to små designhoteller til dig. Petit hotel Ca’n Calco og Ca’n Riera der tilsammen kun har 13 værelser. Begge hoteller har udendørs swimmingpool, hvor der er god plads til hotellets få gæster. Hotellerne er beliggende midt på øen, og der er de smukkeste udsigter til Mallorcas to bjergkæder og helt til østkysten.

Hvis vejret tillader det indtages morgenmaden udendørs på hotel Ca’n Rieras terrasse, hvorfra der er vid udsigt over et landskab med mandeltræer og et rigt fugleliv. Middagene serveres på petit hotel Ca’n Calco, hvor du kan sidde udendørs når vejret er til det, og nyde den smukke udsigt og se solen gå ned.

vandreferie-mallorca-petit-hotel-her-bor-du-1.jpg
Vandreferie Mallorca Petit Hotel – Udsigt fra værelse

Godt køkken med frisk fisk

Hotellerne ejes af to forhenværende fiskere der stadig har to fiskerbåde, hvorfra der hver dag fanges fisk og skaldyr til hotellets gæster. Middagene består af 5 lækre retter af internationalt tilsnit. På vinkortet finder du udsøgte mallorcinske vine. Hotellet byder på vand til maden og kaffe bagefter.

mallorca-aktiv-ferie-can-calco-restaurant.jpg
Ca’n Calcos restaurant hvor vi nyder vores 5 retters menu.

Dejlige værelser med whirlpool

En stemning af afslapning og landlig idyl kommer dig i møde når du bevæger der rundt i de rustikke rum i de smukt bevarede gamle mallorcinske landsteder, der nu er genoplivet som unikke petit hoteller. De smukke og store værelser er individuelt indrettet med moderne design og komfort. Flotte badeværelser hvor badekaret har whirlpool.

Der er alt hvad du har brug for af faciliteter: adgang til internettet – og du kan låne en PC’er, safe, aircondition, centralvarme, minibar og vinkælder med selvbetjening.

I den uspolerede landsby Moscari er der fred og ro. Der er kun en café i landsbyen beliggende tæt ved hotellerne, samt to meget små butikker. Den ene er en “Tabacco” der også sælger postkort, og den anden en lille købmand/en blandet landhandel hvor du kan købe næsten alting.


Ca’n Rieras swimmingpool

Oplev mandeltræerne i blomst på Mallorca

I februar kan du opleve millioner af mandeltræer i blomst og bo på Petit hotel Can Calco omgivet af dem. Og det er ikke kun mandeltræerne der blomstrer, hele øen er grøn og vilde planter står i fuldt flor, og temperaturen kan nærme sig de 20 grader.

Klik her for at læse om Mandeltræsturen til Mallorca

Mandeltræer i blomst ved Moscari
Vandreferie Mallorca Petit Hotel – Mandeltræer i blomst

Du kan læse mere om hotellerne på deres hjemmesider:
www.canrierahotel.com og www.cancalco.com

Tilbage til toppen af siden


Get spoiled in unspoiled nature

© Sweet Spots ved Lise Havsholm | Mail: info@sweetspots.dk | RGF nr. 1973