Sweet Spots banner

•Madeira


Vandreferien på Madeira

Lettere vandreture på Madeiras højsletter og til øens 4 højeste toppe

Madeira er en grøn og frodig ø omgivet af Atlanterhavet. Øens højeste top er Pico Ruivo på 1.861 m. Øen er af vulkansk oprindelse med stejle bjergsider, hvor der dyrkes frugt og grønt på kunstfærdigt anlagte terrasser i op til 800 meters højde. Herfra breder den vilde og uberørte natur sig for området er erklæret Nationalpark.


Vandretur til Madeiras højeste bjerg Pico Ruivo, 1.861 m. Toppen er flad.


Levadaerne

Madeiras berømte vandingskanaler bringer vand til overrisling af afgrøderne på terrasserne, og langs med disse kanaler løber der stier hvor man kan vandre, og som har gjort Madeira berømt som rejsemål for vandrere.

Afgrøderne skal passes og fragtes ned til nærmeste landsby, og derfor er der anlagt endnu et stisystem mellem terrasserne og landsbyerne, og mellem landsbyerne, der breder sig ud over landskabet, og som vandrere også kan benytte.

 


Udsigt til sydkysten set fra Madeiras højest beliggende Levada do Paûl


Klima

Man kan vandre hele året rundt på Madeira, da der aldrig bliver for koldt eller for varmt. I de sidste mange år har november været den måned med det bedste vejr. Klart og solskin.


Ugen på Madeira

På denne vandreferie til Madeira bor vi først 3 nætter ud til Atlanterhavet i den lille by Seixal på nordvestkysten og derpå flytter vi til højsletten Santo da Serra på den østlige del af øen, hvor vi bor i 4 nætter på et lækkert hotel med opvarmet pool og en udsædvanlig dejlig restaurant.

På vandreturene bestiger vi uden særligt besvær to af Madeiras højeste toppe. En levadavandring er også på programmet, og det er Madeiras højest beliggende levada ‘Levada do Pâul’ vi følger. Øens østligste punkt med forunderlige landskaber oplever vi også.

Vi kører op til toppen af  Pico do Areeiro, 1.818 m for at nyde udsigten og besøger ørreddammene i Ribeira Frio hvor vi også vandrer. Vandreturene tager os op til øens højeste bjerg Pico Ruivo, 1.861 m. På alle vandreturene er udsigten storslået.

 

Ørredbassinerne ved Ribeira Frio
Skovstationen med ørreddamme ved Ribeira Frio

 
Mere end vandring

I løbet af ferien bliver vi klogere på Madeiras vulkanske oprindelse, når vi besøger vulkancenteret ved Sâo Vicente, hvor vi vandrer i grotter skabt for over 400.000 år siden. Bagefter rejser vi til jordens indre med 3D-briller på, hvilket ikke er kedeligt.

Vi ser også de berømte små, trekantede huse med stråtag i Santana, hvor landarbejderne engang boede, og vi tager en tur med kabineliften ned til stranden og nyder udsigten langs nordkysten undervejs. Stranden ligger i en nationalpark, hvor vi kigger nærmere på den uberørte flora og de små marker hvor der bliver dyrket grøntsager.

Vi besøger også øens nye og imponerende hvalmuseum i Carnical og tager en dag til Funchal hvor vi ser Den botaniske Have og derfra tager kabineliften til Monte og videre ned til øens største by Funchal.

 

Vandretur Madeira - Sao Laurencio
Vandreferie på Madeira – Sære landskaber på øens østlligste spids São Lourencio


Vandreturene på Madeira

De udvalgte vandreture på Madeira hører til de lettere. Vi vandrer langs levadaer, men mest ad stier og små veje. Ingen steder hvor vi vandrer er der stejlt ned til siden, så din højdeskræk vil ikke blive udfordret.

På nogle af øens sværeste vandreture undgår vi de værste strabadser og vandrer kun den smukkeste del af ruten, og vandrer så tilbage igen. Derved oplever vi den unikke natur to gange.

Vi vandrer kun op til toppene når der er klart vejr deroppe, hvis det ikke er tilfældet vandrer vi længere nede ad alternative vandreruter.

Vandrestøvler kræves da der kan være lidt glat på stierne – især langs levadaerne – hele året.
En vandrestok kræves også, den skåner dine knæ og sikrer din balance.

På denne uges vandreferie på Madeira vil du opleve de smukkeste steder på Madeira.

 

Læs om hotellerne for vandreferien til Madeira klik her

For at se ugens detaljerede dag-dag program for vandreturene på Madeira klik her

Info om priser og tidspunkt for vandreferien til Madeira klik her

Tilbage til toppen


Get spoiled in unspoiled nature

© Sweet Spots ved Lise Havsholm | Mail: info@sweetspots.dk | RGF nr. 1973