Sweet Spots banner

•Cyperns bjerge


Troodos bjerge og Akamas højsletten

 
 Solnedgangsbænk ved Paradisos Hills Hotel i Lysos


Cypern er her i landet et ret ukendt rejsemål for vandreferier på trods af Cyperns enestående natur

Det vil Sweet Spots gerne gøre noget ved, så du får mulighed for at opleve hvor meget Cypern har at byde på, og jeg lover dig at du ikke bliver skuffet.

For Cypern er ikke kun til badeferie. Cypern byder også på utrolige flotte vandreture omgivet af frodig natur med masser af sjældne blomster og fugle, vide udsigter, skønt vejr, udsøgte små hoteller i naturskønne omgivelser hvor der serveres dejlig mad og gode vine – og ikke mindst, så mødes du af en usædvanlig gæstfri befolkning.

Charterturismen med de smukke strande befinder sig på den tørre sydkyst, og den kommer du ikke i nærheden af.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vandretur på Cypern ved Agros


Du kan glæde dig til en veltilrettelagt uge med fred og ro i naturen og på hotellet. Du får fem dejlige vandreture i afvekslende natur med uforglemmelige udsigter. Først i Troodos bjergene der er en 90 km² stor Nationalpark, og derpå på Akamas højsletten der er det mest uspolerede og øde område på Cypern. Begge områder er beliggende på den vestlige del af øen.

 

Vandreturen ned til Lara
Landskab på Akamas højsletten i april


Du oplever mange seværdigheder på Cypern

Dertil kommer en stribe af interessante seværdigheder: Øens største seværdighed er Kykko klosteret og dets museum med en af verdens flotteste samlinger af ikoner, og vi er der inden turistbusserne ankommer fra kysten. Vi kører op til Makarios’ nyrenoverede gravmæle på en bjergtop tæt ved klosteret, og bagefter ser du Makarios’ barndomshjem og museum. 

Du smager på vin på en smuk beliggende vingård med nogle af øens bedste vine. Du oplever en 250 år gammel vandmølle der maler mel, et lokalt folkklore museum, en UNESCO-beskyttet byzantinsk kirke og The Visitor Center i Nationalparken. Du besøger en fabrik der laver søde sager, en der fremstiller rosenvand og en der producerer fyldt chokolade. Og så ser du øens næststørste seværdighed Afodites Bad.

Al transport foregår i egen minibus med lokal chauffør, så du skal aldrig skynde dig for at nå bussen.

Vandretur på Cypern - Akamas
Vandretur på Akamas i oktober


Du bor på små lækre hoteller

De første 3 dage bor vi i udkanten af landsbyen Potamitissa beliggende i 880 meters højde, midt på øen på sydsiden af de frodige Troodos bjerge, hvor øens højeste bjerg befinder sig – Mount Olympos på 1.952 m – her kan man stå på ski om vinteren. 

Derefter flytter vi til den nordvestlige del af øen, hvor vi bor 4 dage i landlige omgivelser i udkanten af den lille landsbyen Lysos, meget smukt beliggende i 560 meters højde. Herfra udforsker vi Akamas, en øde højderyg med en højslette hvor der dyrkes vin, oliven, johannesbrød og mandler, og hvor vi møder et utal af geder og får der leverer mælk til Cyperns berømte ost Halloumi.

Fælles for Sweet Spots’ håndplukkede hoteller på Cypern er at de er privatejede, har 15 værelser, swimmingpool, WiFi og egen køkkenhave hvor de dyrker økologiske grøntsager og urter til køkkenet. Restauranterne er indrettet hyggeligt i græsk taverna stil. Du får er dejligt stort værelser med balkon/terrasse.
På Paradisos Hills Hotel sover du under en dyne, og du kan lave en kop Nescafe eller the på værelset.

Paradisos Hills Hotel i Lysos åbnede i 2005, og Ambelikos AgroHotel i Potamitissa åbnede i 2009.


Statue af Makarios tæt ved hans gravmæle
Statuen af Makarios er blevet flyttet fra Nicosia og står nu ved indkørslen til hans gravmæle


Hvor ligger seværdighederne?

I Troodos bjergene
• I landsbyen Agros besøger vi to små fabrikker, den ene producerer rosenvand og den anden glycos – frugt eller grønt i sukkerlage. 

• Vi besøger The Visitor Center i Troodos Square og bliver klogere på Cyperns oprindelse, geologi, flora og fauna.
• I Pelendri ser vi den lille kirke Timios Stavros der hører under UNESCO’s verdensarv.
• Øens berømte kloster Kykko og dets museum med nogle af verdens flotteste ikoner, og ærkebiskop Makarios’ gravmæle på bjergtoppen Throni i nærheden af klosteret.
• Makarios’ fødehjem og lille museum i Panagia kigger vi også nærmere på.
• Øens eneste chokoladefabrikant ligger i Pano Platres, og vi smager på lækkerierne.

Ved Akamas 
• Vi smager på nogle af øens bedste økologiske vine på en hyggelig vingård smukt beliggende i den lille landsby Lemona.
• I Steni besøges et lille lokalt folkloremuseum, og vi får et indtryk af hvordan livet blev levet i gamle dage. 
• Vi ser en restaureret vandmølle, der nu igen maler mel til stedets hjemmebagte brød.
• Afrodites Bad. Vi ser kilden hvor Afodites tog bad efter sine svømmeture i Middelhavet, og det var også stedet hvor hun mødte Adonis.


Læs om hotellerne på vandreferien til Cypern
her

Læs dag-dag programmet for vandreturene på Cypern her

Se afrejse og priser for vandreferien til Cypern her

Se billeder eller diasshow fra vandreferien til Cypern her

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vandretur på Cypern ved Agros

Tilbage til toppen

 


Get spoiled in unspoiled nature

© Sweet Spots ved Lise Havsholm | Mail: info@sweetspots.dk | RGF nr. 1973